Burma var indtil for ganske nylig Sydøstasiens hengemte land. Nabo til det pulserende Thailand, men isoleret og lukket for omverden af et benhårdt militærdiktatur gennem 50 år. Siden slutningen af 80’erne kæmpede landets ikon Aung San Suu Kyi en utrættelig kamp for demokrati, ofte fra sin husarrest i hovedstaden Yangon. Inspireret af bl.a. Mahatma Gandhi motiverede Suu Kyi burmeserne til at tage kampen mod regimet op, uden vold. Endelig, i december 2015, vandt hendes parti National League for Democracy en jordskredssejr ved landets første parlamentsvalg i årtier, og militæret trådte officielt tilbage fra magten. I foråret 2016 fik Burma derfor en ny folkevalgt præsident, og Suu Kyi indtog ved samme anledning flere vigtige ministerier.
Befolkningen var selvsagt henrykt og satte som det internationale samfund høje forventninger til fremtidens Burma. Burmeserne forventede sig et mere åbent og demokratisk land, og en række reformer og internationale samarbejder blev straks sat i gang. Både turister og politikere fra hele verden besøgte Aung San Suu Kyi og hendes landsmænd, ivrige efter at skubbe Burma i en ny retning. Men, det har allerede vist sig, at militæret fortsat spiller en altafgørende rolle i landet. Den nye regerings største udfordring viste sig at være at skabe et frugtbart samarbejde mellem landets mange forskellige etniske befolkningsgrupper og militæret.
Som en tung mørk skygge over det nye Burma ligger landets etniske konflikter som i de senere år er intensiveret. På nuværende tidspunkt ser vi en reel etnisk udrensning af de muslimske rohingyaer, som forfølges og slås ihjel i hobetal, mens landets regering uanfægtet ser på. Sagen er kommet for FNs internationale domstol, som nu undersøger den nærmere inden en dom afsiges, inden for de næste par år.
I november 2020 var der atter valg i Burma, og Aung San Suu Kyi og hendes parti vandt igen en jordskredssejr. Sejren kom som en stor overraskelse for Burmas generaler, som begik militærkup i begyndelsen af 2021, og afsatte Suu Kyi og hendes regering. Endnu engang har generalerne fjernet Suu Kyi fra det offentlige rum. Landets befolkning demonstrerer og forsøger at tilkalde sig det internationale samfunds opmærksomhed, i håb om at historien ikke gentager sig.
Foredraget fletter Burmas problemstillinger og nuværende politiske situation sammen med beretninger om landets historie, kultur, religioner og 130 etniske grupper, hvori vi finder kimen til de nuværende konflikter i Burma.
Foredrag og billeder er baseret på rundrejser i Burma i 2011 og 2014, og landets nuværende situation
