Foredrag om Angkor Wat - Foredragsvirksomheden Cosmopolit - Camilla Kornerup
16473
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-16473,ajax_fade,page_not_loaded,,transparent_content,qode-theme-ver-13.1.2,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-6.1,vc_responsive

Angkor Wat i Cambodja

Dybt inde i Cambodjas jungle snublede den franske opdagelsesrejsende Henri Mouhot i 1860 over resterne af khmerernes glemte by Angkor. Mouhot beskrev Angkor som ”større end noget i Grækenland og Rom”. Angkor kom på UNESCO’ s liste over verdens kulturarv i 1992 og er i dag bevaret som en arkæologisk park med mere end 100 tempelruiner fordelt over godt 80 km2, hvilket gør Angkor til den største præ-industrielle by i verden. Det mest berømte af templerne er Angkor Wat, som bliver betragtet som det største religiøse monument, der nogensinde er bygget.

 

Kæmpetræer snor deres rødder som tykke altædende slanger rundt omkring templerne. Hundredvis af smilende stenansigter og mytiske relieffer fortæller som en historiebog om præsternes hellige opgaver og den velorganiserede og pulserende metropol med infrastruktur, vandforsyning, storslåede templer og paladser samt op mod 1 million indbyggere.

 

Men hvem var khmererne? og hvordan kunne det lade sig gøre at bygge en civilisation og et imperium midt i den tætte regnskov?

 

Under foredraget rejser vi 1000 år tilbage i tiden og hører om magtfulde konger, hinduguder, mytologi, dagligdagsliv, arkitektur og menneskerne der levede i Angkor.

 

Foredrag og billeder er baseret på rundrejser i Cambodja i 2009 og 2014

Varighed: 2 x 45 minutter

Honorar: gå videre til booking

Læs om mine 16 andre foredrag på dette link